DM PowerControl
Eliminerer brugen af unødig strøm
DM PowerControl
– sørger for at slukke og tænde for strømmen efter behov
Kort og godt
Grundet de meget omtalte klimaudfordringer og de stærkt stigende energipriser, er det efterhånden en nødvendighed at genoverveje sit forbrug af strøm med henblik på at optimere og spare hvor man kan. For mange virksomheder er dette ekstra nødvendigt, da de ofte har mange elektriske enheder hvoraf mange er tændt, selv når de ikke er i brug. Dette kan både være et levn fra en tid hvor det dels ikke betød så meget økonomisk, da energipriserne var væsentligt lavere og dels fordi man ikke har et system som kan styre det, og det derfor kræver ressourcer i form af mandetimer at sørge for, at alt bliver tændt og slukket på de rette tidspunkter. Men det er der nu en løsning på.
Sådan virker modulet
DM PowerControl gør det muligt at eliminere brugen af unødig strøm ved at slukke for elektriske enheder, når der ikke er brug for dem. Det fungerer på den måde, at systemet vha. Wi-Fi styrer relæer, som både kan indbygges i eksisterende apparater på få minutter, eller som mellemled mellem apparat og stikkontakt. Man kan også installere et relæ i en eltavle og dermed styre tilslutningen på en installation.
En ganske unik mulighed med DM PowerControl er, at det kommer med en temperatursensor. Denne sensor er både vandtæt og kan tåle temperaturer fra -55° til +120° C. og kan derfor anvendes i mange miljøer. Det betyder, at systemet kan indsamle data vedr. temperaturen i f.eks. et køleskab. Dermed kan systemet tænde og slukke for tilslutningen på baggrund af den indhentede temperaturdata.
Da DM PowerControl er FileMaker-baseret, kan det tilpasses netop jeres behov. Herunder bør nævnes, at systemet kan integreres med eventkalendere og på den måde give mulighed for en ganske unik timerfunktion. Denne gør det muligt at tænde og slukke for de elektroniske enheder på forudbestemte tidspunkter – altså ikke nødvendigvis samme tidspunkt hver dag. Dette kan være en helt fantastisk mulighed, hvis man f.eks. afholder møder, da disse typisk ikke afholdes på samme tidspunkt hver dag. Det behøver dog ikke nødvendigvis at være mødetidspunkter som udgør kriterierne. DM PowerControl kan sættes op med de kriterier, som giver mening for jer. Samtidig kan kriterierne/automatikken overrules, hvis et andet midlertidigt behov opstår. Dette kan ske gennem et kontrolpanel, som giver både overblik og optimal kontrol. Kontrolpanelet kan laves separat eller tilknyttes jeres eksisterende FileMaker-løsning. På denne måde kan både det aktuelle samt det akkumulerede strømforbrug over tid overvåges. For at gøre det endnu mere nemt og tilgængeligt, kan det sættes op således, at det kan tilgås fra eksempelvis en iPhone, hvis dette ønskes.
I den virkelige verden
Et andet kriterie kunne være tidspunkterne for events på et spillested. Sådanne spillesteder har gerne en del køleskabe med diverse drikkevare i. Disse skal gerne være kolde, når de serveres for gæsterne. Dette kræver tændte køleskabe, men køleskabe er dyre at holde i gang. Derfor er der meget at hente ved at slukke køleskabene, når der ikke er events. Da disse events ikke afholdes hver dag, eller for den sags skyld på det samme tidspunkt på dagen hver gang, kan det være en om kostelig affære i mandetimer, at administrere hvornår der skal henholdsvis tændes og slukkes. Dette kan DM PowerControl klare. Ved at integrere systemet med spillestedets eventkalender, kører det helt af sig selv. Samtidig holder systemet øje med, at køleskabene aldrig bliver for varme, da det i så fald vil tage for lang tid og være for dyrt at køle ned igen. På den måde er spillestedet altid sikker på at have kolde drikkevarer klar til gæsterne, når et event starter, samtidig med, at de sparer penge på elregningen.